onsdag den 16. november 2011

Kender du alle i Danmark?

Et besøg hos farmor kan ofte afstekomme et lille smil og måske også et lille grin.
Farmor er 97 og har ikke altid helt styr på hvad der er virkelighed og hvad der ikke er...
Hun er meget tunghør, og høreapparaterne har det efter hendes mening bedst i skuffen...
Vi sidder i hendes hyggelige stue på plejehjemmet og ser TV-Avis... Så spørger hun, idet hun jo ikke kan høre hvad de siger: "Er det danskere, dem der"? Vi mener, at det er danskere, fordi de taler dansk...
"Jamen, jeg kender dem altså ikke" Hvortil vi svarer, at hun dog, selv om hun kender mange mennesker, nok ikke kender alle i Danmark. Svaret kommer omgående: "Jo, så godt som"

12 kommentarer:

  1. Ha, ha, ha. Ja ældre mennesker kan nogen gange være sjove på samme måde som børn, men det er når man kradser i overfladen ikke helt så sjovt, fordi den lidt skæve virkelighedsopfattelse jo ikke længere er noget man vokser fra. Jeg husker selv da min altid korrekte og pæne mormor blev senil og nogen gange sagde frygtelige ting som hun bagefter godt kunne huske og skammede sig frygteligt over. Det var så synd. Det her er dog en helt uskyldig og kær bemærkning, der også kunne være sagt i sjov.

    SvarSlet
  2. Ja, for da hun var ung var der jo ikke så mange i Danmark :)
    - ja det er sjove ting man høre især fra dem der ikke kan høre! ;o)

    SvarSlet
  3. Ku´ha' været min mor. En samtale med hende er meget anstrengende....og hun er lidt skrap, så det er ikke idel lykke altid sådan et besøg.

    SvarSlet
  4. Marina:Nej du har ret i at det faktisk slet ikke er så sjovt endda...farmor griner dog selv med idet hun godt kunne se at hun nok trods alt ikke kendte alle i DK...Det som du beskriver kan godt få det til at gøre lidt ondt i maven for jeg kan faktisk godt forestille mig hvor skamfuldt det ville føles at have sagt grimme og uartige ting,som i øjeblikket ikke føles frkerte, men som der efterfølgende føles skam over...Jeg ville aldrig have skrevet historien hvis farmor ikke selv ville kunne se det sjove i den!

    SvarSlet
  5. Mariannel: Prøv at tænk på at hun snart bliver hundrede år...da var verden knap så "stor"

    SvarSlet
  6. Lavendel: Uha farmor kan også godt være skrap...mange ældre mister lidt det der filter, som børn ikke helt har udviklet endnu...så det er nok ikke helt forkert når man siger at de gamle "går i barndom"

    SvarSlet
  7. Hun har nok også kendt mange, men der nok ikke så mange tilbage af dem hun kendte som ung.

    SvarSlet
  8. Cnny: Nej der er faktisk ikke nogen tilbage af dem hun kendte engang...de fleste er døde...

    SvarSlet
  9. Det er klart, det var heller ikke ment sådan for det var jo en sød og kær historie. Hos mig vakte den bare bitre minder sammen med smilet.

    Jeg har dine perler af stof med i temaet om hjemmelavede gaver. Jeg er så stolt af at jeg får lov at have dem med på Badut for jeg synes at det er en helt genial ide.

    Stor kram

    SvarSlet
  10. Marina: Jamen jeg opfattede det sandelig heller ikke sådan...tro endelig ikke det! For jeg kender såmænd også den anden side af medaljen...Fedt med perlerne af stof...Jeg er da stolt af at du viser dem... TAK!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥