Verdens bedste mor...

I går lå der et brev, og en lille gave i min postkasse, fra den ene af mine yndlingsdøtre... Til verdens bedste mor, skrev hun...hvilket fik mig til at tænke på, at vi i vores familie ikke hører til dem, der går og siger "Skat" og "Jeg elsker dig" i tide og utide...så "Til verdens bedste mor" må siges at være noget nær den største kærlighedserklæring i en familie der praktiserer det filosoffen kalder "Tuff loving"

"Tuff loving" lyder måske nok lidt paradoksalt, men skal forstås på den måde, at der overhovedet ikke er tivivl om vores kærlighed til hinanden, men at kærligheden simpelthen ligger fast underforstået og indbygget i vore relationer. Faktisk kan vi, indbyrdes, være ret hårde ved hinanden, men tvivl om, at vi elsker hinanden, er der ikke!! Egentlig synes jeg, det er vældig befriende, at det ikke hele tiden er nødvendigt, at bekræftige, og erklære vores kærlighed til hinanden, hvilket selvfølgelig fordrer, at kærligheden implicit ligger grundfæstet i relationen... Måske lyder det som noget volapyk, men jeg ved i hvet fald, at der er mindst fire personer der forstår det...Lur mig, om jeg får "på puklen" for det her lidt sentimentale indlæg....

God "Tuff loving" torsdag til alle derude...