Det ringer på døren...og jeg lukker op... Udenfor står to lange bængler, som jeg dagligt havde i min varetægt, da de var små. I hånden har de hver en buket knitrende tulipaner! "Til dig" siger de, og griner et rævtandet grin. Den følelse af faglig utilstrækkelighed, der på grund af sparekrav og øget arbejdspres, momentvis kan snige sig ind i ens bevidsthed, forsvinder som dug for solen, når sådan et par rævtandede bønnestager, med fregner på næsen, lige stikker "snuden" ind hos deres gamle dagplejemor med en buket...
Det må da få en dagplejemors hjerte til til at smelte, på kold vinter dag.
SvarSletHvor hyggeligt. Jeg får også af og til besøg og hilsner fra gamle dagplejebørn. Det er altid så dejligt. Men de vokser mig jo over hovedet :(
SvarSletConny: Ja, og disse to her, har jeg et helt specielt forhold til...så lidt sentimental bliver man da...
SvarSletEva: Tja, det må jo være os der bliver gamle...
SvarSletFor ein kjekk og god overraskelse.
SvarSletHa ein fin dag.
Ruth: Ja, det er nogen herlige unger de to, og dejligt at blive ved med at følge med i deres liv... også en god dag til dig!
SvarSlet