tirsdag den 29. september 2009

Lidt klogere på livet...



Umiddelbart skulle man synes, at en bog der handler om sorg og død, ikke ville gøre en klogere på livet, men det er ikke desto mindre, hvad Julia Lahmes seneste bog "Sig farvel, hvad præster ved om sorg" gør... Selv om klumpen i halsen og tåren i øjenkrogen presser sig på under læsningen, er det en yderst læseværdig bog. Essesen i bogen, som er en række samtaler mellem Julia Lahme og otte forskellige præster, er at død og sorg er et livsvilkår, man ikke kan undgå. Man kan derimod tage udgangspunkt i taknemmeligheden over at have været elsket og at have elsket, den person man har mistet. Det kinesiske ordsprog der indleder bogen siger det egentligt meget godt: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår"
For mit eget vedkommende har boget selvfølgelig "rodet" op i mine egne sorger, specielt sorgen over, at have mistet min far alt for tidligt, der som Julias mor, også døde af kræft. Bogen føles overhovedet ikke "tung" at læse, derimod er det en utrolig livsbekræftende bog.... Læs den... Jeg synes jeg er blevet lidt klogere på livet af at læse den. Bogens tekst understreges desuden, af en række meget smukke fotos af Bjarke Johansen.

2 kommentarer:

  1. Den bog kunne jeg godt tænke mig at læse.Det er jo så rigtig, hvad det kinesiske ordsprog siger.

    SvarSlet
  2. Conny: Jeg tror du vil synes om den....

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥