Så er ferien slut.

Sidste fredag skrev jeg, at jeg nok ikke ville være så kry når ferien var ved at være slut. Men jeg har i den forgangne uge været helt nede i gear...sådan for alvor...kun lige ordnet det allermest nødvendige, ellers har jeg bare læst, strikket og lavet de bio-opgaver jeg atter en gang var kommet bagefter med...og ellers ikke noget!! Faktisk har jeg haft rigtig meget brug for en uge uden forpligtigelser. Arbejdet har i den sidste tid krævet sin "mand" og som alle andre institutioner inden for det offentlige har dagplejen også måttet lide under spareknivens snit. Desværre lider vi også stadig af eftervirkninger af kommunesammenlægningen, idet de mange forskellige kulturer fra "de gamle" kommuner ikke så let har kunnet forenes, som man ellers troede. Desværre er mange stadig af den opfattelse at dagplejere "bare" er derhjemme, og så går og hygger sig med nogen børn. Jamen vi arbejder da ganske vist også hjemme, og hygger os det gør vi da også, men kravene om dokumentation og læreplaner fylder hos os, som så mange andre steder temmelig meget...og med en arbejdsuge på 48 timer, så kan det godt nogen gange blive lidt broget. Desværre er det stadig et af dagplejens problemer, at vi stadig ikke rigtigt anerkendes som fag. Jamen i er jo ikke pædagoger, siger mange, og nej det er vi ikke, og det skal vi heller ikke være, men vi skal stadig væk være pædagogiske. Desuden har dagplejen generelt over hele landet et rekrutteringsproblem, det er simpelthen ikke muligt at skaffe ansøgere til de mange ledige stillinger som dagplejere. Med baggrund i, at man som dagplejer arbejder 48 timer om ugen, og med en løn der for en nystartet dagplejerligger lige i underkanten af 90kr i timen, ja så kan man såmænd godt forstå, at ikke særlig mange, ønsker at prøve kræfter med dette fag. Men en ting er sikkert, jeg er utrolig glad for mit arbejde og der er oceaner af positive ting at sige om det...Faktisk er det på godt og ondt verdens bedste arbejde...