Kvinderne og æblerne.

Med udgangspunkt i en af mine utallige hverdagsagtige lommefilosofiske betragtninger, kom jeg, afledt af en lang telefonsamtale med en kollega, til at tænke på historien om de to kvinder der hver fik foræret et fad fyldt med fine røde æbler.Den ene kvinde undersøgte hver dag alle æblerne, og tog så det fineste og rødeste æble i fadet og spiste det, man kan sige, at så var der stadig de bedste tilbage. Den anden kvinde undersøgte også hver dag alle æblerne, og tog så det grimmeste, eller et æble der havde fået en lille plet og spiste det, fordi hun ønskede at fadet skulle tage sig så godt ud som muligt.

Vil jo nok helst være kvinden der hver dag tager det bedste æble...men jeg kan ikke sige mig fri for, af og til også, at være kvinden der gerne vil have, at fadet tager sig så godt ud som muligt...Men udgangspunktet lå heller ikke så meget i min person, men mere i alle de kvinder der på en måde, næsten "forspilder" deres liv, ved altid at gøre det andre forventer af dem, og ikke mærker efter i dem selv, hvad det er de selv vil med deres liv. Det allerværste af det hele er, at mange af dem, ikke engang selv er klar over det...