Klar til brug.

Så er den grøn/turkise strik færdig... Jeg er vild med den, den bliver favorit, i hvert fald et stykke tid, for der er jo andre på tegnebrættet. Nu tænker du måske, at det må være et rent helvede at hæfte alle de ender...MEN jeg springer over hvor gærdet er lavest...jeg binder knuder, og ja det holder fint, og der er aldrig en sjæl der lægger mærke til det. Stagen, som min gamle håndgerningslærerinde, havde som øgenavn ville nok rotere i sin grav, hvis hun så det. I sin tid blev vi kaldt op til katederet og skulle vise om håndarbejdet var ligeså pænt på bagsiden som på forsiden, hvis ikke, var det ned og pille op igen. Jeg tilbragte mange, mange timer med at pille op, og jeg blev såmænd også tvunget til at hækle i regnetimerne, fordi Stagen mente det var vigtigere at jeg fik lært at hækle end at regne...