Måske udtrukket skat, er blevet lige vel meget overendt, tja i hvert fald hvis man skal se det i lyset af følgende ordveksling, som her i weekenden, fandt sted mellem undertegnede og en lille dreng jeg kun perifert kender:
Mig: "Hvordan er det nu, du hedder da Laurits, gør du ikke"?
Dreng: "Nej...mig hedder skat"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, man skal passe på, hvad man kalder de søde små.
SvarSletDejlig historie.
Arj hvor sødt altså :-)
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDer er ingen der kalder mig skat.SÅ JEG HEDDER CONNY
SvarSletEva: Ja, det må man sige...men lidt sjovt var det altså...
SvarSletGitte: Ja, jeg grinede da lidt i skægget må jeg sige!
SvarSletConny: Jamen det skulle da vel ikke være helt umuligt at få Poul til at kalde dig skat...men på den anden side så er Conny jo dit navn!
SvarSlet