tirsdag den 8. juni 2010

Gammeldags bolde...




Her er et lille nemt projekt, som inkluderer garnrester og genbrug af materialer der alligevel skulle have været smidt væk...
Nemlig bolde, rigtig gammeldags bolde... Boldene er syet med knaphulssting og jeg laver dem på størrelse med en tennisbold.


Du skal, udover garn til selve bolden, bruge "fyld" jeg har brugt stofafklip og garn fra ende hæftning, desuden har jeg brugt noget jersyafklip, som er klippet op i strimler



Stofrester, garnender samles sammen i en bold og der vikles lidt garn yderst.


Stofstrimlerne lægges på som yderste lag.


Nu vikler du garn rundt om bolden så du får to felter. Garnet vikles en tre-firegange rundt...

En tre-fire omgange igen og du har fire felter...


Nu har du så otte felter...og nu begynder det sjove!


Nu skal der sys omkring alle beviklingerne med knaphulssting: Tråden igennem løkken og stram til...
'
Der fortsættes hele vejen rundt fra begge sider...


Nu er der syet knaphulssting omkring alle beviklinger, fra begge sider. Manskulle tro det tager rigtig lang tid, men når man først lige får startet går det rimeligt hurtigt.


Nu skal der farver på..Knaphulssting igen og igen, "rundt" og "rundt" i de otte trekantede felter...

Når du kommer til et hjørne stikkes nålen ned som vist på billedet i to stingløkker på en gang, der laves en løkke, tråden føres igennem og strammes til...


Flere farver og rundt og rundt det går, til alle felter er fyldt ud!


Når du kommer til vejs ende i det trekantede felt (det vil sige midten af feltet) stikker du igen nålen ned i to sting på en gang, laver en løkke som nål og tråd føres igennem og strammer til...her kan de godt være du skal improvisere lidt!


Den færdige bold. Hvis du har fået lyst til at gå i gang med boldfremstilling, og synes vejledningen er noget vås, så hiv endelig fat i mig!



13 kommentarer:

  1. De er da slet ikke til at stå for! Har du selv lavet alle boldene på billederne?
    Hvor lang tid tager det? Umiddelbart lyder det lidt tidskrævende, men det er måske ikke så slemt.
    Rigtig søde er de i hvert fald.

    SvarSlet
  2. Det er da en genial genbrugs ide.

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten
    Et rigtig stort tillykke med huen oo 12 tallet, flot Kirsten. Det er nogle dejlige gaver du har fået af familien.

    SvarSlet
  4. det må være et stor arbejde, de er virkelig fine, super ide´

    SvarSlet
  5. Tak for den gode idé, det må da være lige noget for 'Min Lille Hund' han æælsker bolde men de holder ikke så længe til ham. ;o)

    SvarSlet
  6. Eva: Ja, jeg har selv lavet dem alle, men godt nok over tid...bruger dem også som "gaver" Det tager faktisk ikke så lang tid at lave dem...vil tro samme tidsforbrug som en hæklet grydelap. Det der tager længst tid er forarbejdet...

    SvarSlet
  7. Molymy: Ja, nemlig...og genbrugsideer kan vi li...

    SvarSlet
  8. Conny: Tak, det var dekjligt at få det overstået...og ja det er dejlige gaverfra min dejlige familie...i virkeligheden var det dem der skulle have haft en gave fordi de har været tålmodige til at høre på mit "brok"...

    SvarSlet
  9. Viollykke: Faktisk er det ikke så tidskrævende som det rent umiddelbart kan se ud til...Tak for det smukke smykke som jeg modtog idag...her kunne jeg sige det sammme, det må være et stort arbejde...

    SvarSlet
  10. Lise: Ja, måske holder de ikke længe til hunde, men til børn er de faktisk rigtig gode...og så kan man få bugt med nogen af de mange garnrester man på en eller anden måde altid får skrabt sammen...eller det gør jeg i hvert fald...

    SvarSlet
  11. Hej Kirsten!
    Sikke nogle fine genbrugsbolde! Dem vil jeg vise til min svigermor! Hun elsker at nålebinde, og det er da lidt derhen ad, synes jeg. Tak for idé'en! Jeg elsker selv genbrug!
    Go' week-end fra LisBeth.

    SvarSlet
  12. Nøj,hvor er de fine - og en ganske udemærket måde at få finpudset sine knaphulssting på!
    Dét vil jeg bestemt kaste mig ud i!
    Tak for den fine DIY og ha' en lækker dag!
    Kh. Jane

    SvarSlet
  13. Og bolde med en prop i livet, ganske som i H. C. ANDERSENS eventyr7 toppen og bolden

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥