torsdag den 23. juni 2022

Min have - Kom indenfor en tur ...

Jeg elsker min have... Den er mit fristed, mit tænkested og her får jeg mere energi end jeg bruger...
Egentlig er haven ikke noget særligt... Den er måske heller ikke som så mange andres, den har ikke nogen egentlig stil, men sådan lidt en blanding af mange stilarter. Det tænker jeg ikke så meget over. 
Jeg er vild med krukker, med husfred som bunddække, med husløg, med drivhus og sommerblomster og en masse andet sådan lidt fra og til. 
Min have er ikke som sådan en lav budget have, men jeg køber ikke super mange planter og hvis jeg gør, er det mest fra lokale små plantemarkeder.
Jeg samler frø fra sommerblomster og laver stiklinger og får på den måde nye planter... De planter der er til overs forærer jeg væk eller bytter med...
Jeg synes min have er skøn og glædes over den hver eneste morgen, når jeg som det første, kigger ud af vinduet...
💚De bedste have hilsner KirstenK💚

torsdag den 16. juni 2022

Løvstikke - hvad kan man bruge den selleri smagende urt til?

Grønt løvstikkesalt og tørret løvstikke i stedet for  knorrterninger er et godt bud...

Du har måske engang købt en sølle lille løvstikke i supermarkedet og plantet den ud i køkkenhaven. Og på kort tid blev den lille urt til en meter høj plante .
Det var også sådan løvstikke kom ind i min have... 
Nu er det jo nok sådan at man enten elsker eller hader løvstikke og hvis du hader løvstikke er der måske ikke så meget at hente for dig i dette indlæg. 
Faktisk plejer jeg at klippe "kæmpen" ned her i juni, bladene er blevet grove og der kan sagtens gro masser af nye friske blade fra nu af og til frosten kommer.
Men hvad kan man bruge løvstikke til?  En kvist i karoffelgryden givet en lækker selleriagtig smag og en kvist i suppegryden er da også et must.
Jeg laver en bunke suppekvaste og kommer dem i en pose og fryser dem - så er der smag til vinterens supper..
Ellers er løvstikke salt også super lækkert både som spisesalt og som salt ved kartofler og pasta. 
Du tager to store håndfulde løvstikke der er befriet for stilke og som er skyllet og tørret på et viskestykke... Blend eller brug minihakkeren til at blende salt og løvstikke sammen (jeg har brugt Coorps flagesalt) Der er vist ca 200 gram i sådan en bøtte og koster ca 20 kr

Blend kun til løvstikken er findelt og saltet er flot grønt. Tør saltet i solen, i eftervarmen i ovnen, i dehydrater 60 grader et par timer eller i ovnen ved 50 - 60 grader. Hvis du bruger eftervarmen i ovnen, så pas på at temperaturen ikke er for høj... Vent hellere lidt...sveden og brunt salt er ikke lækkert.
Her er min æggemad pyntet med grønt og rødt salt ( grønt er løvstikke, rødt er rødbede)

Du kan også tørre løvstikken bare helt plain i ovn eller dehydrator. Så kan man bruge den tørrede løvstikke i stedet for Knorr terning...
I gryderetter og hvor man ellers har brug for lidt smagsforstærkning..
Jeg bruger dehydrator, ca fire timer ved 50 /60 grader. Hvis man har for høj tempetatur mister løvstikken sin fine grønne farve. Fremgangsmåden er den samme for ovn. Man rengør og tørrer bladene, hvor de store stængler er fjernet og lægger løvstikken i et tyndt lag på bagepladen. Når du kan smuldre de tørrede blade mellem fingrene er de klar til brug. Opbevar løvstikken i et  tætsluttende glas... 
                                            De bedste sommer hilsner fra ☀️KirstenK☀️