Sider

torsdag den 16. juni 2022

Løvstikke - hvad kan man bruge den selleri smagende urt til?

Grønt løvstikkesalt og tørret løvstikke i stedet for  knorrterninger er et godt bud...

Du har måske engang købt en sølle lille løvstikke i supermarkedet og plantet den ud i køkkenhaven. Og på kort tid blev den lille urt til en meter høj plante .
Det var også sådan løvstikke kom ind i min have... 
Nu er det jo nok sådan at man enten elsker eller hader løvstikke og hvis du hader løvstikke er der måske ikke så meget at hente for dig i dette indlæg. 
Faktisk plejer jeg at klippe "kæmpen" ned her i juni, bladene er blevet grove og der kan sagtens gro masser af nye friske blade fra nu af og til frosten kommer.
Men hvad kan man bruge løvstikke til?  En kvist i karoffelgryden givet en lækker selleriagtig smag og en kvist i suppegryden er da også et must.
Jeg laver en bunke suppekvaste og kommer dem i en pose og fryser dem - så er der smag til vinterens supper..
Ellers er løvstikke salt også super lækkert både som spisesalt og som salt ved kartofler og pasta. 
Du tager to store håndfulde løvstikke der er befriet for stilke og som er skyllet og tørret på et viskestykke... Blend eller brug minihakkeren til at blende salt og løvstikke sammen (jeg har brugt Coorps flagesalt) Der er vist ca 200 gram i sådan en bøtte og koster ca 20 kr

Blend kun til løvstikken er findelt og saltet er flot grønt. Tør saltet i solen, i eftervarmen i ovnen, i dehydrater 60 grader et par timer eller i ovnen ved 50 - 60 grader. Hvis du bruger eftervarmen i ovnen, så pas på at temperaturen ikke er for høj... Vent hellere lidt...sveden og brunt salt er ikke lækkert.
Her er min æggemad pyntet med grønt og rødt salt ( grønt er løvstikke, rødt er rødbede)

Du kan også tørre løvstikken bare helt plain i ovn eller dehydrator. Så kan man bruge den tørrede løvstikke i stedet for Knorr terning...
I gryderetter og hvor man ellers har brug for lidt smagsforstærkning..
Jeg bruger dehydrator, ca fire timer ved 50 /60 grader. Hvis man har for høj tempetatur mister løvstikken sin fine grønne farve. Fremgangsmåden er den samme for ovn. Man rengør og tørrer bladene, hvor de store stængler er fjernet og lægger løvstikken i et tyndt lag på bagepladen. Når du kan smuldre de tørrede blade mellem fingrene er de klar til brug. Opbevar løvstikken i et  tætsluttende glas... 
                                            De bedste sommer hilsner fra ☀️KirstenK☀️

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥