Sider

mandag den 4. april 2022

Violsukker - pynt på kager, desserter eller et lyserødt drys på havregrøden...

Violsukker er super nemt at lave. Det er virkelig lækkert og har en skøn aromatisk duft og smag af viol.

 
Et  lyserødt drys på den daglige  morgen yogurt eller havregrød kan måske pifte en grå hverdag op...


violsukkeret er også fint til kagepynt, her sammen med et par friske violer som selvsagt også kan spises...



Du skal bruge to håndfulde violhoveder som forsigtigt er skyllet og lagt til tørre på et viskestykke. du skal bruge saften fra en halv citron og ca 4 dl sukker og en blender eller en minihakker. Jeg har brugt minihakkeren.


Sukker, citronsaft og violer hakkes/blendet til de er ensartet...



Bred den fine lyserøde sukker ud på et stykke bagepapir og tør det i ovnen ved 50 - 60 grader i et par timer eller du kan selvfølgelig også bruge en tørremaskine/dehydrator. 
Alternativt kan du bruge den metode som jeg har brugt i år: Jeg lod først sukkeret tørre i solen i vindueskarmen en time og derefter natten over på radiatoren... Da var sukkeret knastørt og nu skal det  en tur i blenderen/ minihakkeren igen en tur til alle klumper er væk...

Sukkeret kommes i et lufttæt glas og kan holde sig nogle måneder. 
Herefter kan det godt blive kedeligt og lidt blegt.
💜De bedste viol hilsner Kirstenk 💜







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥