Den anden dag skulle vi have gæster, så jeg ville lige ville lægge dugen på bordet, for at den kunne rette sig lidt ud. Den lille lavbenede fyr, der vimser omkring benene på mig, fra den årle morgenstund var naturligvis med til at finde dugen frem fra skabet. Da jeg lægger dugen på udbryder han: "Nøj en dyne" Og helt ærligt, så kunne den ternede dug da godt minde om et dynebetræk...Faktisk ret godt set af en knægt, der ikke engang er fyldt to...
Sød lille historie :)
SvarSletDug eller dyne,- kan det ikke være op til den, der skal bruge den? Hvor der der meget, man skal lære.
SvarSletDejlig historie.
Ja de kære små.....som de kan sige det ;O))
SvarSletEn lille historie fra Grønland: min svigerinde var på sejltur på kysten og i en af de små butikker så hun "dug-holdere" former som små citroner. Dem købte hun fluks et par pakker af, for hun var sådan plaget af dug på vinduerne i båden, når det regnede.
SvarSletFørst da hun kom hjem, opdagede hun hvad de égentlig var til, og at klemmerne skulle sidde på en dug og ikke holde på duggen!
Heldigvis er hun ikke bleg for selv at fortælle historien ledsaget af stor latter.
Mette b: Ja, den er også skrevet op i hans bog...
SvarSletEva: Jo såmænd, ja der er rigtig meget at lære inden man bliver til en "klog" voksen!
SvarSletMajbrit: Ja, det kommer ud af deres mund på de sjoveste måder...
SvarSletFru Olsen: Ha, ha det var en af de bedre historier...gætter på hun har måttet høre for den mange gange!
SvarSletDet er en klog lille fyr, du har fået til, at hjælpe dig.
SvarSletConny: Ja, vel nok er han en lille klog fyr og sjov er han også!
SvarSlet