En gang for længe siden, men dog ikke længere siden, end at min mand husker det, lå et lille hus langt ude i skoven. Man kan stadig se der har ligget et hus. Brønden er der, kakkelovnen er der stadig, tissepotten er der også...og der gror purløg og stikkelsbær. Man kan også stadig se hustomten... Mærkeligt at gå rundt her, hvor et hus engang dannede rammen om Post-Marie og hendes familes liv...
Det er nu skønt, at der findes sådanne pletter i vores ellers så velordnede samfund.
SvarSletKender også godt sådan nogle steder. De var meget interessante og hemmelighedsfulde at lege i...Og det er jo også spændende at tænke på, hvem der levede der og hvordan.
SvarSletEva: Ja, faktisk....Det er spændende at forestille sig hvordan livet har været engang....
SvarSletBerlinerbrosten:
SvarSletUha, ja sådanne steder er spændende....og var spændende at lege i som barn...og som voksen er det stadig spændende...
Når jeg ser såtten sted, synes jeg det er lidt underlig,at en del af et meneskes liv,bare ligger der,ting vedkommende har passet og værnet om.
SvarSletConny: Ja, jeg tænker også det er lidt mærkeligt at se f.eks tissepotten, der har været brugt af mennesker, nu bare ligger der og ruster op...
SvarSlet