Sider

onsdag den 27. januar 2010

Roser lavet af kartoffelskræl...DIY


Roser lavet af kartoffelskræl...



Du skal bruge kartoffelskræl og en rulle tyndt ståltråd, det der kaldes bindetråd.
Du klipper 2 stk ca 20 cm lange stykker tråd.


Du finder en god lang kartoffelskræl, og begynder at rulle...


Rulleriet fortsætter, hvis kartoffelskrællen slipper op, tager du bare en ny, sætter den i enden af den forrige og ruller videre...


Rosen har nu en passende størrelse... den svinder en del når den tørrer...


De to stykkerståltråd stikkes diagonalt gennem blomsten, det ser pænest ud hvis det er på den nederste del af blomsten, altså den, der siden hen vil komme til at vende ned af...


Vend blomsten om og de fire tråde samles på midten...


De fire tråde snoes, pas på ikke at stramme for meget, så kartoffelskrællen går i stykker...



Nu skal den tørre et varmt sted...stilken kan formes som en krog og så kan roserne hænges op at tørre.


Når blomsten er tør, kan man som jeg har gjort her, klippe et par blade til den, og give den en lille smule glimmer eller et par strøg med en lyserød maling eller hvad du nu ellers finder på.
Hav en fantastisk dag og tak fordi du kiggede indenom her...

8 kommentarer:

  1. ej, hvor sejt...har da ikke set noget lignende....fin genbrugsidé, og så smuk......

    SvarSlet
  2. Altså vildt! Hvor finder du alle de sjove ting? På nettet eller er det noget du selv finder på'Jeg kom til at tænke på - mugner det ikke, når det tørrer? Ellers en sjov ide. Måske jeg skulle prøve det med ungerne. Jeg ville især more mig over at de skulle skrælle kartofler ;-)

    SvarSlet
  3. Anita:Ja, og en billig fornøjelse er de også...

    SvarSlet
  4. Berliner brosten: Nej de mugner ikke hvis de hænger eller ligger tørt og varmt...hm, jeg findes vist ideer alle vegne, disse her roser lærte jeg, at lave hos fruen i en slagterforretning hvor jeg var ansat....

    SvarSlet
  5. Rigtig flotte roser du har lavet dem har jeg ikke set før ,men jeg fået kartoffelkrans i julegave, lavet i børnehaven.

    SvarSlet
  6. Conny: Uh, det lyder da spændende med en kartoffelkrans...jeg har engang prøvet at lave perler af kartoffelstykker, det kom til at ligen træstykker da de tørrede...

    SvarSlet
  7. Kirsten
    Det var jo også kartoffelstykker,der blev til firkantede perler. der kom at til ligne træ stykker

    SvarSlet
  8. Conny: Jamen for filan da, prøv at tænke på hvor meget man kan lave af noget vi i forvejen har i husholdningen, og som man ikke skal ud og købe noget til...

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥