torsdag den 5. december 2019

Julepynt af bog - 5.december...


Det har været et godt bogår i år  - altså den slags bog som er bøgetræets frøstande...
Dem som børnene sætter i en klump ler og laver det til en lysestage. 
Dem som vi førhen lavede små julepiger af,  ved at sætte en træperle på bogens stilk og så lave en lille kjole til pigen...Kreative sjæle på min alder husker dem sikkert...
men det er noget helt andet jeg vi vise idag:
Nemlig disse superenkle og supernemme pyntebær.


Du skal bruge tre ting: 
Bog, som hvis du ikke allerede har samlet en bunke af, sikkert sagtens stadig kan finde nogen af endnu...
Filtkugler i en farve du synes er fin - jeg valgte den mørke vinterrøde, kuglerne her er ca 20 mm i diameter...
Lim, jeg brugte min gode limpistol, men i princippet kan du bruge hvilken som helst slags lim...

Kom lidt lim rundt ved kanten af bogen og tryk filtkuglen fast...
Og så er den, ikke længere...hurtigt nemt og pænt...

Jeg har mine liggende i et flot fad eller skål, men man kan også sagtens sætte en snor i bogens stilk og bruge pyntebærrene som ophæng...


Jeg har også tænkt mig at bruge de enkle pyntebær i juledekorationerne i år...

🎄De bedste decemberhilsner🎄
KirstenK


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥